LUDVIG CHRISTIAN BRINCK-SEIDELIN KABELL (1853-1902)
Dansk landskabsmaler.
Kabell var elev på Kunstakademiet fra 1873, men afsluttede aldrig formelt sine studier. Han var stærkt inspireret af Godfred Christensens landskaber og arbejdede nogen tid sammen med brødrene Skovgaard, der også påvirkede hans tekniske udvikling. Endvidere studerede han hos Atelier Bonnat i Paris 1880-81.
Han blev tidligt anerkendt som en af de nye franskinspirerede friluftsmalere og i 1895 blev han tildelt Eckersberg-medaljen.
Det er især de solbeskinnede, velkomponerede og stemningsmættede landskaber Kabell blev kendt for, men også både interiør og portrætter ses blandt hans produktion. Auktionspriserne svinger fra 1.000 og op til rekorden 70.000 kr (Bruun Rasmussen 2004).